#NTCdk - Summer Challenge

#NTCdk Summer Challenge: Løbesko vs. Træningssko

HealthySkinnyBitch_Mobile-001Hvad er den rigtige sko?

Hvorfor er det vigtigt at have det rigtige fodtøj? Jeg vil starte med et enkelt spørgsmål. Slår du søm i med en skruetrækker? Ej, formentligt ikke. Håber jeg da ;D Principielt gælder det samme når det kommer til fodtøj. Det handler nemlig om at bruge det rigtige værktøj til opgaven.

image

Der er stor forskel på trænings- og løbesko, selvom det ikke er umiddelbart synligt.

Der er en række gode grunde til at vælge den rigtige sko. Moderne fodtøj til træning er specielt designet til at løse en meget specifik opgave, og de egenskaber der er gode i en løbesko er ikke nødvendigt gode til andre aktiviteter, oftere tværtimod. I dette indlæg vil jeg holde mig til at skelne mellem løbesko og træningssko, da det helt klart er de to aktiviteter jeg oftest oplever at det samme par sko bliver brugt på kryds og tværs.

Træningssko – Hvad skal de kunne?

Løbetræning adskiller sig fra det meste anden træning ved stort set kun at bevæge sig i én retning. Kontinuerligt og meget ensartet. Her skal vi stort set kun lige frem. Vi bevæger os derimod meget anderledes når vi træner styrketræning, HIIT, crossfit, pilates mm. Her vil der meget ofte være retningsskifte, balanceudfordringer, hop, spring og afsæt i forskellige retninger. Disse bevægelsesmønstre stiller helt anderledes krav til dine sko. Essientielt skal din træningssko gerne følge med din fods mange alsidige bevægelser, og gerne så naturligt som muligt, for at give den bedst mulige balance, kontrol, kraft og føling med underlaget.

De 5 bud

Herunder er mit bud på de 5 vigtigste kvaliteter du gerne vil have fra din træningssko.

  1. En flad og fleksibel sål (der kan bevæge sig med foden)
  2. Et godt ‘greb’ i underlaget (vha. et godt mønster under sålen)
  3. Holdbar overdel (bliver udsat for slidtage ved alsidig træningsbrug)
  4. God og tæt pasform (den skal helst slutte tæt om foden uanset hvad du udsætter den for)
  5. Åndbar (især hvis det er til indendørsbrug)

Løbesko – Hvad skal de kunne?

Løbesko er meget anderledes opbygget, da ‘opgaven’ til disse sko netop er meget anderledes. Løbesko er naturligvis et helt kapitel for sig selv, så jeg vil her blot forklare hvor de grundlæggende adskiller sig fra træningssko. Løbeskoene skal være stødabsorberende, stabile (typisk for at hjælpe til at undgå overpronation), og gerne så lette som muligt. Dette betyder at sålen i en løbesko typisk ‘beskytter’ mod vrid af foden, og derfor et lidt stivere ift. vrid. De er typisk lidt højere i sålen for at for at opnå god stødabsorbtion. Det er bl.a nogle af disse egenskaber der er lige omvendt for træningssko, og derfor medvirker til at løbeskoene ikke er godt særligt godt egnet alsidig træning.

image

Der er stor forskel på såler beregnet til løb (forest) og træning (bagerst).

Derfor

Jaja tænker du måske – herregud – det går jo nok. Og ja – det gør det måske men… Og det er et stort MEN… Hvis du kombinerer løbetræning og anden træning, som mange rigtig mange allerede gør (og som jeg i øvrigt også anbefaler), så er mange gode grunde til at eje (minimum) to forskellige par sko, til hver deres specifikke formål. Og her er hvorfor.

  • Først og fremmest vil du simpelt hen få en langt bedre oplevelse af din træning.
  • Du mindsker risikoen for skader – faktisk både for løb og træning.
  • Du vil også opleve at du kan præstere bedre ved den pågældende aktivitet.
  • Skoen holder længere og bedere, fordi du ikke slider dine sko forkert og unødigt, da de netop er lavet til at holde til det du reelt bruger dem til.

Hvis du er bare en lille smule seriøs omkring din træning og gerne vil have give dig selv de bedste omstændigheder så er det på tide at checke om du ejer det rigtige fodtøj. Og sidst men ikke mindst… behøver du virkelig en god grund til at shoppe nye lækre sneaks? I så fald har jeg lige givet dig grunde nok! ;D

God træning // Styrk.nu

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#NTCdk - Summer Challenge