ASICS FuzeX RUSH

MIIEGO AL3+ TRÅDLØSE HØRETELEFONER

miiego-al3

Jeg er narkoman. På en måde. Jeg er i hvert fald svært afhængig af musik. Ikke mindst når jeg træner. Det er så slemt at jeg næsten ikke er i stand til at bevæge mig uden musik i ørene. Navnligt ikke hvis jeg træner alene, som jeg oftest gør.

Lille krøllet øre = stort problem 

Fra mine unge “vildbasse-dage” har jeg erhvervet mig et såkaldt blomkålsøre. Kosmetisk er jeg totalt ligeglad. Det er jo bare en del af min historie. Det er tilgengæld r*v irriterende at jeg stort set ikke kan “passe” nogle ear-plugs på markedet fordi jeg ikke har det lille hulrum i bunden af øret som de fleste plugs er lavet til at passe så fint ned i.

Alternativer

Derfor kigger jeg altid efter alternativer. I min jagt er jeg faldet over disse her MIIEGO AL3+, som heldigvis kan hænge uden på øret, og er lavet til Bluetooth så jeg ovenikøbet slipper for den altid forstyrrende ledning. Win-win.

Jeg har haft dem små 2 måneder nu, og generelt må jeg bare sige jeg er endelig er en happy camper. Jeg har faktisk ikke meget (om noget) negativt at sige om dem (indtil videre i hver fald). De spiller rigtig godt (hvilket er meget vigtigt for mig, som gammel hi-fi nørd). De sidder ret godt – jeg vil give dem 8/10 – de sidste 2 kan dog skyldes mit meget lille og smalle hoved. Det skal nævnes at jeg faktisk har købt “dame-modellen” som er en smule mindre end herre versionen, netop for at imødekomme denne “lille” kranie-abnormalitet (jeg er tilsyneladende en anatomisk freak).

Husk at lade op…

De har ret god batteri-tid. HVIS man ellers husker at lade dem op. 😏 Det med at huske at lade diverse dimser op er selvfølgelig altid en god idé, og er måske den eneste ulempe ved Bluetooth/trådløst isenkram. Personligt har jeg altid en lader med i tasken til iPhone og høretelefoner – just in case! Hvis jeg skulle nævne én ting, der er gået mig lidt på, så er det at jeg har oplevet at man(jeg) godt kan komme til at starte/tænde for dem, hvis de ligger i en proppet taske. Også selvom de ligger i det lille smarte etui der følger med. Men ellers må jeg bare sige at de er super nemme at anvende, tilkoble osv. og at brugervenligheden generelt er helt i top. Nemt og enkelt som det bør være.

God pris

Med en beskeden pris på 599,- er de virkelig et scoop hvis du er på jagt efter nogle gode trådløse sportshøretelefoner.

Holdbarheden kan jeg (af åbenlyse grunde) ikke sige så meget om på nuværende tidspunkt. Men indtil videre er jeg temmelig begejstret.

miiego-3-case

MIIEGO AL3+ kommer i en smart lille case, og med et ekstra sæt pads hvis du får svedt/slidt de første op.

AL3+ til kvinder?

AL3+ findes også i en lidt mere tøse-venlig udgave, som mine venner på katoni.dk har haft ude på en prøvetur. Læs mere her

Meget kort om MIIEGO

Med deres egne ord. “MIIEGO er et prisvindende innovativt dansk brand, grundlagt i 2010, som udvikler trådløse høretelefoner/hovedtelefoner til løb, fitness og sport.” Jeg vil ikke føje så meget til bortset fra; at jeg generelt er fan af at købe “lokalt”. Egentligt bare fordi produktet er virkelig godt designet og produceret… tommel op til MIIEGO.

🙂 God Træning // STYRK.NU

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ASICS FuzeX RUSH