Under Armour - Speedform Apollo løbesko

Kosttilskud & supplementering – Vigtigt for din krop eller spild af dine penge?

Pills

Der er en nærmest uuendelig række af kosttilskud på markedet. De lover stort set allesammen en eller anden fysiologisk eller psykologisk forbedring. Men er der egentligt hold i nogle af disse påstande? eller er det blot tomme løfter og pengemaskiner?

Jeg vil langt fra forsøge at gennemgå alt hvad findes på markedet derude, da indlægget ville blive uoverskueligt langt, men prøve at tage udgangspunkt i hvad jeg selv har eksperimenteret med,  som supplement til min egen kost før og nu.

Først og fremmest vil jeg understrege min helt grundlæggende holdning. Jeg mener at tilskud og supplementer skal være netop dét, altså et tilskud til en almindelig sund og varieret kost. Jeg er principielt modstander af at ‘lappe’ en mangelfuld kost med diverse tilskud. Når dette er sagt, så er der visse tilskud der måske kan være værd at overveje hvis din kost ellers er sat nogenlunde fornuftigt sammen.

Har du et reelt behov?

Først og fremmest syntes jeg som udgangspunkt du bør sikre sig, at du reelt har behov for det pågældende supplement. Spiser man f.eks. (af en eller anden grund) hverken kød eller mejeriprodukter, og derfor kæmper med at få tilstrækkeligt protein i sin kost, vil et tilskud af protein formentligt være en god idé at overveje. Især hvis du har et meget fysisk krævende job, eller meget høj ugentlig træningsmænge (7-8+ timer). Protein er heldigvis relativt simpelt at vurdere om man reelt har behov for. Når vi derimod snakker om mikronæringsstoffer som f.eks. vitaminer o.lign. bliver det ret besværligt at genneskue om man har et reelt behov, og dette vil normalt kræve en blodprøve. Vitaminer spiser vi ofte for ‘at være på den sikre side’ og dette er sådan set også fint og uskadeligt – no harm – no foul. Men spiser du i forvejen sundt og varieret er det sandsynligvis ikke bydende nødvendigt og du bør måske overveje om det er her du skal lægge dine penge.

Protein pulver, shakes, barer o.lign. 

Der er en udpræget tendens til at tilsætte ekstra protein i nærmest alle former for mad. Især morgenmad og desserter. Jeg tvivler stærkt på at der er stort et behov som reklamerne giver udtryk for, navnligt i sports-/fitnessbranchen. Derudover findes der et hav af shakes, barer, pulver mm. der har et ekstra højt protein indhold.

IMG_2916

De her mængder holder ret længe med mit ret begrænsede forbrug

Personligt spiser jeg de proteinrige madvarer, og/eller tilskud en gang imellem. Særligt i forbindelse med perioder hvor jeg styrketræner væsentligt mere end normalt. Dog kun når jeg ikke har fået ‘rigtig’ mad inden for 2-3 timer før min træning, eller ikke har planlagt at spise inden for ca. en times tid efter træning. Jeg spiser det hovedsaligt som mellemmåltid for at have en nogenlunde mæthedsfornemmelse og forbedre min restitution. Vedligeholdelse og forøgning muskelmasse klares alligevel hovedsaligt gennem mine hovedmåltider (og rigeligt træning). Husk at jeg træner stort set hver dag (minimum 6 gange ugen, men ofte op til 10 gange) hvilket stiller lidt større krav til både timing og mængde af mine kalorier.

Andre tilskud

Jeg spiser fra tid til anden også andre tilskud. Selvom jeg har en naturlig skepsis omkring mange ting, er jeg samtidig af den holdning at man sagtens kan eksperimentere lidt hvis man har lyst (og penge) til det. Jeg vil gerne gå lidt mere i dybden med de enkelte tilskud ved en senere lejlighed, men her er hvad jeg pt. spiser/drikker udover min relativt fornuftige kost.

Ingefær – er godt nok ikke sønderligt veldokumenteret, men er alligevel ‘en god gammel’ klassiker som mange mennesker er ret glade for. Jeg drikker det måske mest fordi jeg syntes det smager godt, men jeg kan også godt lide den gamle historie omkring det. Mange føler også det kan lindre især led og muskelsmerter. Noget jeg selv sagt mærker en del til i min hverdag med mange timers træning.

IMG_2915

Bangs ingefær drik er meget lav på kalorier og smager godt. www.vitaviva.com har ALT hvad du har brug for – og lidt til. 😉

Glukosamin – er efterhånden et velkendt (og ret veldokumenteret) middel mod let, og moderat slidgigt. Det er langt fra et mirakelmiddel mod ledsmerter men kan snarere tænkes som en slags ekstra byggesten til genopbygning af led. Inden for de sidste par år har jeg været gennem skulder operationer på begge mine skuldre. Jeg startede med at spise det under min genoptræning, men har fortsat da jeg faktisk har fået bedre og stærkere skuldre efter to laaaaange genoptrænings perioder, hvor jeg bl.a. også spiste tilskud af Glukosamin. Det er ikke billigt – men for mig er det pengene værd – selv hvis det blot er en minimal forbedring.

D-vitamin – spiser jeg kun om vinteren, og er faktisk først begyndt på det i år. Før i tiden gik jeg lidt i solarie om vinteren – både for ikke at ligne et spøgelse, men også fordi jeg mener det faktisk er sundt med lidt lys og varme.. Av av.. ved godt det er et følsomt emne, men jeg har faktisk stadig den samme holdning – men det kan diskuteres i et andet indlæg. Faktum er at D-vitamin kan være et problem om vinteren på vores breddegrader, og det kan faktisk være ret svært at få dækket gennem kosten i de mørke måneder. Derfor spiser jeg nu også lidt D-vitamin.

Fiske (Krill) olie  – er også en gammel veldokumenteret klassiker. Jeg er på ingen måde fedtforskrækket, men prøver dog alligevel altid at holde lidt igen med de fedtholdige sager. Jeg spiser jævnligt fisk, men som mange andre måske ikke helt nok. Derfor er der næsten altid en god grund til at få lidt kvalitets-fedt indebords, og ikke så mange grunde til ikke at gøre det. Jeg er lige begyndt at bruge med Krill-olie som erstatning for den traditionelle fiske olie af flere gode grunde. Hvis i vil nørde det lidt nærmere kan i læse mere om krill olie her

Har du spørgsmål til min kost eller tilskud er du meget velkommen til at spørge i kommentarfeltet, eller på min facebook side https://www.facebook.com/styrknu

Bon appetit ;D

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Under Armour - Speedform Apollo løbesko