Nordic Race – The Warrior – 2015

BEGYNDELSEN

For præcis to år siden jeg gjorde min debut på de millitær inspirerede forhindringsløb. Dengang var det faktisk det præcis samme løb som jeg begav mig ud i denne weekend, nemlig Nordic Race – The Warrior. Selvom jeg var helt grøn i denne disciplin, var det faktisk en ret fed oplevelse. Jeg løb med en god ven, og vi endte med (lidt tilfældigt) at følges ad det meste af vejen, da vi alligevel var meget på samme niveau. Vi endte begge to med placeringer i tyverne. Ikke helt skidt af et par rookies – syntes vi i hvert fald selv. Jeg/vi besluttede os for at det ikke skulle være sidste gang vi kastede os i et af disse løb. Nu er det bare sådan at jeg har det med at blive grebet af mange forskellige projekter – og der kom ‘pludselig’ lige en halv Ironman på programmet i mellemtiden. Så der skulle gå over et år før en kollega fik lokket mig med til ligende løb – Xtreme Mandehørm i nordsjælland i 2014. Det var et mega hyggeligt og sjovt event, med … you guessed it.. masser af mandehørm. Her løb vi også bare for sjov og uden nogle ambitioner om placeringer.

BLOD PÅ TANDEN

“Racing is life. Anything before or after is just waiting.” – Steve McQueen

Efter et par gode oplevelser fik jeg lyst til at prøve at skrue lidt op for ambitionerne denne gang. Hvis man skal gøre noget – kan man jo lige så godt gøre det godt som muligt. Der er imidlertid sket lidt på de sidste to år. Ruten var lidt kortere, men til gengæld var der også både flere og hårdere forhindringer, end min første løb i 2013. En anden – og nok lidt mere væsentlig – forskel er der kommet mere ‘hype’ omkring disse løb og der er en del flere som mig der løber for at komme først. Det gjorde det lidt svært at finde ud af hvad jeg kunne sigte efter ift. placeringer – endte med at gå efter en placering i top 20 – efter lidt pres fra min bedre (eller i hvert fald ambitiøse) halvdel.

LØBET

Jeg kom godt afsted i min bølge, og havde generelt et godt løb. Jeg havde ikke rigtig checket op på diverse forhindringer så en hel del af dem var nye for mig. Men det gør selvfølgelig også bare lidt mere spændende. Generelt syntes jeg faktisk det var rigtig godt arrangeret og udført. Enkelte steder kunne der godt være lidt mere bedre afmærkning af ruten, i sær på steder hvor sporet stort set forsvinder helt i det høje græs. Bortset fra det, syntes jeg ruten var godt lagt og tilpas med udfordringer. Måske var der lige lovligt mange lange ‘trave’ ture i det halv høje vand.

Jeg endte på en fin 18. plads – hvilket jeg var godt tilfreds med, når jeg ikke har meget erfaring med disse løb og heller ikke har trænet specifikt til det.

Satser på at nå at løbe et par flere af disse løb fremover. Det kunne jo være sjovt at kravle op i top 10 i et af de kommende løb. 😉 Og det hjælper jo altid med lidt mere erfaring.