CPH HALF(-assed) MARATHON 2016

Er du sur NU?!

negative-energiVREDE ER RÅ ENERGI. Det er synd at lade det gå til spilde. Især når du samtidig kan bruge det konstruktivt i træning, og ovenikøbet få det bedre.

EN ØJENÅBNER

En oplevelse for nyligt fik mig til at tænke lidt over vores vrede og træning. En af min seje klienter havde haft en dårlig dag og mildt sagt var lidt frustreret. Efter en kort snak, blev vi blev enige om at forsøgte at kanalisere denne frustration og vrede ud i træningen. Og DAMN – Det virkede. Der var pludselig en helt anden spændning og tændning i øvelserne. Der blev både løftet tungere og bedre med kortere pauser. Det blev ikke en ‘happy-go-lucky’-træning, men det blev til gengæld effektiv og sveddryppende på den fede måde.

KONSTRUKTIV AGGRESSION

God træning kræver fokus, og engagement. Fysisk og psykisk. Aggression sætter vores nervesystem på fuldt blus, klar til at flygte eller slås – for livet. Ok, det lyder måske lidt dramatisk, men det kan (og bør) du faktisk udnytte i din træning. Du behøver ikke nødvendigvis gå og surmule og skule til folk omkring dig. Lær at dig selv at tænde og slukke det. Ellers vinder du nok ikke mange popularitetskonkurrencer i dit lokale træningscenter. Men det kan altså være en rigtig god idé at få dig selv in the zone. Klar til at smadre den udfordring der er lige foran dig, uanset om det er modbydelige intervalløb, eller tunge løft.

powerlifting

BRUG DET… OG FÅ DET BEDRE  

Negativ energi, er stadig energi, og det er ikke nødvendigvis dårlig energi. Energien bliver hvad vi bruger det til. Hvis vi kan lære at bruge denne energi konstruktivt, bliver det bare endnu et fantastisk værktøj i vores indre værktøjskasse. Vi har alle sammen lorte-dage. Det er et ufravigeligt menneskeligt vilkår. Lorte-dage er (heller) ingen grund til skippe træningen. Tværtimod. For mig selv er træning rendyrket terapi. Lær dig selv at udnytte denne rå energi i din træning. Jeg kan næsten garantere du vil få det bedre i den sidste ende. Der er en grund til at man kalder det; at afreagere. Energien er faktisk svær at holde i live. Den vil stille og roligt ebbe ud med tiden. Jeg oplever selv, at jeg bliver langt mere rolig og afslappet på den anden side, både fysisk og psykisk. Sat lidt på kanten bliver jeg et bedre menneske. Både for mig selv og mine omgivelser.

VRED PÅ EN GOD DAG?

Det kan være svært at ‘være vred’ på en god dag, og nogle træninger bliver også bare lidt mere hyggelige. For at få den rigtige tænding bruger jeg selv noget “energisk” (gerne lidt hidsigt) musik. Der kan gejle mig lidt op. Derudover har jeg lært mig selv at grave ned i mine ‘gemte’ frustrationer når jeg virkelig har brug det. Det lyder måske mærkeligt, men jeg nyder ligefrem at koble den fysiske og psykiske smerte sammen. Bevares, måske er det bare mine egne masochistiske tendenser. Men jeg holder stædigt fast ved det faktum at det føles rigtig godt, og gør samtidigt gør mig stærkere! Win-win ??

//God træning

STYRK.NU

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

CPH HALF(-assed) MARATHON 2016