MIT 2017 CPH HALF I TAL

5 “must-haves” i min trænings taske

gym-bag

Så længe jeg kan huske tilbage har jeg levet med en sportstaske på ryggen. Jeg har trænet alle mulige forskellige discipliner, og derfor har det naturligvis skiftet meget hvilket tøj, sko og udstyr jeg brugt i min træning. Men bortset fra det åbenlyse som f.eks. træningstøj, sko osv. så er der nogle ting jeg efterhånden altid pakker, så dem syntes jeg lige vil dele med jer.

_____________________________________________________________________

1. Musik

Kort og godt – totalt uundværligt for mig. Den rigtige musik i ørene gør virkelig en kæmpe forskel for mig i den daglige træning. Det er næsten på grænsen til at være for meget – faktisk så meget at jeg nærmest ikke kan træne hvis jeg af en eller anden grund ikke kan høre min musik under træningen.

al3_traadloes_hovedtelefon

2. Timer/Puls-ur

Når jeg løber og cykler bruger jeg oftest pulsen til at tracke min træning og sørge for at jeg træner på den rigtige intensitet, og når jeg styrketræner bruger jeg uret som timer. Et godt multisports-ur er klart min favorit-gadget og en ting jeg meget nødigt ville være foruden.

garmin-fenix-3

3. Vandflaske
I virkeligheden er vand (normalt) ikke så vigtigt under træningen. Medmindre du sveder ekstremt meget, og træner mere end en time vil det næppe have betydning for din præstation. Når det så er sagt, så kan man jo godt blive lidt tør i halsen og så er det jo meget rart at man lige kan skylle halsen undervejs. Forstå mig ret – vand er naturligvis meget vigtigt i løbet af dagen og selvfølgelig både før, og efter træningen. Men under almindelig træning vil vi meget sjældent nå at dehydrere i nogen væsentlig grad.

Jeg kan egentligt bruge what-ever som vandflaske, men personligt foretrækker jeg en god glasflaske der er lavet til formålet. Skal du bruge flasken til ‘on-the-go-væske’ skal du dog sørge for at der er en ordentlig drikketud på toppen så du kan drikke uden at spilde den halve flaske ud over dig selv, hvis du f.eks. gerne ville kunne drikke mens du løber eller lignende.

retap

 

4. Deo/antiperspirant

Jeg træner normalt 5-6 gange om ugen, og jeg er nødt til at træne når mit skema tillader det. Derfor skal jeg næsten altid videre til andre erinder efter min træning. Jeg orker ærligt talt ikke slæbe en “stor” flaske parfume med mig til hverdag, men har bestemt heller ikke lyst til at gå rundt og lufte af mand hele tiden. Jeg går selvfølgelig altid i bad efter træning, men en god neutral roll-on deo er bare guld værd i dagligdagen.

biotherm-day-control

 

5. Plastik pose

Dette er nok lidt specielt, og først en vane jeg har tillagt mig for nyligt. Som nævnt er jeg konstant på
farten og har altid skiftetøj, iPad og meget andet i min taske. Det er bare ikke så fedt at forpeste resten af min taskes indhold med svedigt træningstøj og våde håndklæder. Derfor er jeg begyndt at pakke en lille plastik pose med mig til det svedige tøj.

plastic-bag

 

GOD TRÆNING // STYRK.NU 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MIT 2017 CPH HALF I TAL