Få styr på dine gode og dårlige vaner

Sådan bliver du smidig på 10 minutter

img_5522

Nu har jeg godt nok lokket dig herind med et “quick-fix”, men som sædvanligt er sandheden desværre knapt så lige til. Og så alligevel. Læs lidt videre her for det er faktisk nemmere end du tror.

En lille smule – er stadig 100% bedre end ingenting.

Strækøvelser og mobilitet har været et omdiskuteret emne i træningsverden i de seneste år. Hvad, hvor meget og hvorfor? – Den debat vil jeg ikke grave sønderligt meget dybere i lige i dette indlæg, men blot konstatere at det er noget jeg selv har eksperimenteret med på egen krop igennem det sidste års tid. Og med meget positive resultater. Jeg synes faktisk det har haft udelukkende gavnlige effekter, hele vejen rundt. Hovedsaligt i form af mindre muskelømhed, en fornemmelse af mere frihed i bevægelserne under træning (både i min cardio- og styrketræning), og langt færre små-skavaker, som jeg ellers syntes jeg konstant rente rundt med.

Det er min personlige (og faglige) vurdering at de fleste af dem jeg træner kunne godt bruge lidt mere mobilitet. Til dels for at kunne bevæge sig mere “frit” (og rigtigt) i en træningssituation, men øget mobilitet kan bestemt også være gavnligt i hverdagen for rigtig mange.

Jeg har samlet 5 gode simple stræk du nemt kan klemme ind i din træning eller hverdag. Det tager kun 10-15 min. Det er selvfølgelig et svært kompromis da der er rigtig mange gode og effektive stræk man kunne nævne, men dette er en start.

Jeg vil anbefale at gå dem igennem efter din træning, meget gerne som en del af en cooldown rutine, men de kan også bruges før træning som en del af en længere opvarmning (så er du også sikker på at få det gjort), eller faktisk når (og hvor) som helst du kan finde tid til det.

De 5 stræk og REGEL #1

De 5 stræk jeg har udvalgt er ret lige til. Du kan finde dem i oversigten herunder, hvor de også er beskrevet med lidt tekst. Men inden du kaster dig ud i din nye stræk-rutine, er der ét super vigtigt element du altid bør arbejde med når du strækker ud. Din vejrtrækning… er gud. Ahh ok – gud er måske lige i overkanten, men det er virkelig vigtigt for at få det optimale ud af den tid du (nu) bruger på at forbedre din mobilitet. Jeg vil ikke gå i dybden med diverse vejrtrækningsteknikker. Start bare med at trække vejret dybt roligt og helt ned i maven. Også når det gør en lille smule naller. 😉

5-gode-straek

God træning 🙂

Toke // STYRK.NU

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Få styr på dine gode og dårlige vaner