Jeg løber bare fordi…

I dag skal jeg løbe halvmarathon. Jeg kommer ikke til at slå min rekord. Jeg kommer faktisk næppe i nærheden. Det kan måske virke lidt demotiverende at være langsommere end man “plejer”. Faktum er bare at jeg ikke har trænet særligt meget løb i år, da jeg primært har fokuseret på min styrketræning. Og det koster naturligvis noget på løbeformen. Næppe så meget som man skulle tro, men jeg kan helt klart mærke en ret stor forskel fra sidste års løbeform. Naturligvis.

Når det så er sagt, så tror jeg faktisk det bliver en rigtig “hyggelig” dag på vejen alligevel. I dag kan jeg slappe af og løbe mit eget løb – i mit eget tempo. Ikke fordi jeg skal løbe decideret langsomt. Jeg vil selvfølgelig stadig løbe så hurtigt jeg nu kan.

Jeg kunne selvfølgelig altid forlade lejligheden og løbe 21,1 km en hver anden tilfældig søndag. Men det er ikke det samme. Overhovedet ikke. Et løb som dette er noget specielt. Det kæmpe store arrangement er i sig selv lidt overvældende. Stemningen fra publikum er super fed at opleve. Og det med at hele byen er nærmest lukket af (selvom det er til megen frustration og besværlighed for resten af trafikken i kbh), så er det lidt fedt at få lov at vælte rundt i hele centrum af københavn uden at blive afbrudt. Det er noget helt særligt. Jeg bliver virkelig grebet af stemningen på de her dage. Denne imponerende ramme får mig virkelig til at yde langt mere end jeg ville have klaret på en træningstur en hvilken som helst anden dag.

Jeg kommer til at lide, men jeg lider sammen med tusindvis af andre løbere i samme båd og det det gør bare smerterne en smule mere overkommelige. Når jeg først er derude på ruden, og benene tramper hårdt i asfalten, så bliver jeg sgu også lidt stædig. Nogle gange lidt meget stædig. Stædig på den fede måde. For én af de bedste ting ved at deltage i konkurrencer er at der altid er nogle af konkurrere imod. Der er altid én anden løber lige lidt længere fremme, som man måske liiiige kan fange! eller i hvert fald ikke falde bagud fra. Her får man nogle gange brug for ALT den stædighed man overhovedet kan grave op af den mentale (og fysiske) kælder. Der er nemlig gode chancer for at de har det præcis på samme måde… For i sidste ende er det jo et ræs om at komme først! Og det er bare altid sjovt at løbe om kap. Især med så fantastiske rammer som er tilfældet ved CPH Half Marathon.

God søndag, og vi ses måske derude 👏😊